Liselotte Mikkelsen: Husk dig selv

 Liselotte Mikkelsen, som også er medlem af DSF, har skrevet en bog om bl.a. sit skoliose-forløb.

Det er en bog, der på bare 60 sider giver dig mange gode, konkrete råd til dit eget forløb og skaber en følelse af ikke at være alene om de udfordringer, som en skæv ryg nogle gange kan medføre. Og så er det en bog om ikke at give op, at huske sig selv og tro på det bedste.????

Liselotte skriver selv:

"Jeg har skrevet en bog ”Husk dig selv”, som jeg håber kan være til inspiration for dig, der har en skoliose. Jeg har selv en skoliose og var igennem en stor stivgørende operation i 2007. Operationen gik som den skulle, men den har haft sine konsekvenser både psykisk og fysisk. Særligt fordi jeg i bagagen allerede havde et svært og længerevarende kræftforløb som barn, og fordi min S-formede scoliose havde nået at blive så skæv, at Cobb vinklerne målte 89 og 57 grader. Bogen ”Husk dig selv” viser et eksempel på, hvordan man kan komme over en stejl bakke af livets udfordringer. Jeg har skrevet bogen ud fra et indre ønske om at kunne hjælpe andre, ved at videregive mine egne oplevelser og tanker."

Bogen ”Husk dig selv” udkom 13. november 2017 på forlaget Mellemgaard. Den kan købes på nettet og hos de fleste boghandlere.

 






Dansk Skoliose Forening • dsf@skoliose.dk • Tlf. 22 28 59 92