Mit liv med skoliose

I november 2007, i en alder af 59 år, blev jeg opereret for min skoliose, en operation der forløb rigtig godt, og jeg er ret imponeret over, at det kan lade sig gøre at rette en 65 graders ryg op til 25 grader.  Men – jeg vil starte helt fra min barndom.

Allerede som 8-årig er jeg ret sikker på, at ryggen gjorde opmærksom på de første tegn på skoliose. Jeg husker tydeligt, når vi sad i gymnastiktimen på gulvet med strakte ben og rank ryg. Alle mine kammerater sad og så meget afslappede ud, men det brændte og sved i min ryg. Jeg ventede kun på, at lærerinden sagde, vi skulle rejse os. Jeg nævnte det ikke for nogen, for jeg troede bare, det var mig, der var en ”kylling”. Udover denne øvelse havde jeg det rigtig godt med gymnastik- og atletiktimerne, så jeg holdt mig ikke tilbage med fysiske udfoldelser. Så gik årene. Som 13 årig fik jeg min første faconsyede kjole, og her opdagede min mor, at den lange lynlås i ryggen snoede fra højre mod venstre. Hun hev og trak i den, men lige meget hjalp det. Pludselig opdagede hun, at det var min rygsøjle, det var galt med. Vi gik til en kiropraktor og fik taget røntgenbilleder, som tydeligt viste, at det var en skoliose. Der blev fra kiropraktorens side sagt, at min skoliose var for fremskreden til, at et korset ville hjælpe, men det var vigtigt, at jeg styrkede min ryg så meget som muligt. De følgende år havde jeg af og til rygsmerter, men ellers dyrkede jeg idræt, gik til dans og var en ivrig skøjteløber. Var aktiv som medhjælp til først mine forældres husbyggeri og siden vort eget selvbyggerhus. Siden hen blev det til folkedans, skiløb, den årlige Tøserunde (cykeltur på 112 km) og golf.

Som 15 årig ”brændte” jeg isen varm med en dejlig fyr, som nu har været – og er - min mand gennem de sidste 40 år. Jeg gennemgik to dejlige graviditeter helt uden problemer. Ca. hvert 5. år blev jeg af min egen læge henvist til røntgen, for at se om der skete ændringer, men ryggen var meget stabil i sin ”skæve” stilling. De sidste 20 år har jeg gået til kiropraktor hver 6. uge for at få løsnet rygmuskulaturen, og det har jeg helt sikkert haft glæde af. 

Men så kom der forandringer

Først for 7 år siden begyndte jeg at få voldsomme rygsmerter. Røntgenbillederne viste da også en lille, men tiltagende grad af skævhed i ryggen. Jeg forsøgte med forskellige behandlingsmuligheder, men intet hjalp. I sommeren 2006 startede jeg i Gildhøj fysioterapi. Jeg følte, jeg trængte til at få gennembearbejdet ryggen med noget massage. Men da fyssen (Thomas) så min ryg, sagde han, at den ville han ikke bare bearbejde uden at have set et røntgenbillede, hvortil jeg svarede, at det da også var tid for nye billeder. Jeg gik derfor til egen læge og bad om en henvisning, men det var ikke så ligetil!! Lægen skulle – efter nye retningslinier – sende en henvisning til en speciallæge på hospitalet, som så skulle vurdere, om jeg kunne bevilges en røntgenfotografering! Jeg havde fra en kollega, som gik med en diskusprolaps, fået at vide, at der nemt kunne gå knapt et år, før jeg blev indkaldt til speciallægen. Det kunne jeg slet ikke acceptere, så tilbage til Thomas og klage min nød. Han oplyste, at de ofte henviste til Røntgenklinikken Nørrevold, som ganske vist er en privatklinik. Vi pungede de 1.500 kr. ud, og fire dage efter havde jeg nogle gode billeder med beskrivelse med til Thomas. Gildhøj fysioterapi og Gildhøj Privathospital ligger i samme bygning, og de har et fortræffeligt samarbejde. Da Thomas så billederne, ville han have en samtale med en læge, som var specialist i rygproblemer. Da lægen så billederne, var beskeden, at jeg burde tage kontakt med Center for Rygkirurgi i Hellerup (også privat) og blive undersøgt af en læge dér. Det er ortopædlæger fra Rigshospitalet der ”huserer” dér. En konsultation kostede 1.500,- kr. Da lægen (Benny Dahl) så billederne, var han slet ikke i tvivl om operation – hvis jeg selv ville selvfølgelig – hvortil jeg svarede at valget stod vel mellem pest og kolera. Hans svar var ja, for min skævhed ville øges med 1 grad om året.  Den var nu på 65 grader.

Det var i oktober 2006, og jeg kunne forvente at blive opereret i løbet af 2007. Der skulle CT-scannes og flere røntgenbilleder skulle tages.

Desværre måtte jeg rykke mange gange for tid til scanning. Som tiden gik, og det blev forår uden noget skete, henvendte jeg mig til patientvejledningen på Rigshospitalet. Så kom der ret hurtigt efter en dato for scanning og røntgen. Og så …

den 21.9.2007 skulle ”slaget stå”, men efter indlæggelse den 20. med blodprøver og de andre forberedende ting, kom en læge og oplyste mig om, at de ikke kunne operere den 21. p.g.a. sygdom m.m. blandt personalet. Det var lidt af et nakkedrag! Ingen kunne sige, hvornår det så blev – det var næsten det værste. Efterfølgende ringede jeg mange gange og rykkede for ny dato, og først da jeg igen kontaktede patientvejledningen, skete der noget. 3 dage senere fik jeg besked om en ny dato – mandag den 26.11.2007.

Om fredagen den 23.11. var jeg til de forberedende procedurer på Rigshospitalet. De to kirurger Benny Dahl og Martin Geertsen, som skulle forestå operationen, kom uafhængig af hinanden og forklarede grundigt, hvad der skulle foregå, om risici og at man efter operationen bliver totalt smertestillet.

Det var to meget behagelige læger med en varm humor, og jeg følte mig helt rolig og tryg ved at skulle opereres af dem. På min mands spørgsmål om de mente, det var det rigtigste at operere, var svaret, at de aldrig ville tilbyde at operere en skoliose, uden det var nødvendigt

Så er det nu

Dagen oprandt, operationen som i alt tog 8-9 timer, forløb helt uden problemer, og ryggen blev som sagt rettet op fra 65 til 25 grader. Min stakkels mand har udtalt, at det var nok de 9 længste timer i hans liv. I hele dette forløb må jeg sige, at det er hårdt at være pårørende. De står på en eller anden måde på sidelinien og skal være den støttende.

Nå, men 10 rygled blev stivet af med 2 stænger og 22 skruer. Kirurgen sagde, at det havde været til stor hjælp ved operationen, at jeg havde gået hos fysioterapeuten, fordi det havde smidiggjort rygsøjlen en del. I øvrigt oplyste kirurgen ved konsultationen i oktober 2006, at det jo ikke var nogen kosmetisk operation, hvilket jeg da godt vidste, men jeg gi’r ham nu ikke helt ret, for når jeg ser mig selv i spejlet, ser jeg nu en lige og harmonisk krop uden sammenfald, og det er faktisk en fornøjelse. Jeg blev i øvrigt også 3½ cm højere! Arret på 40 cm ned ad ryggen er så fint lavet, så der efterhånden bare er en streg, selv om syningen fra starten lignede noget værre rod. Men kirurgerne vidste, hvad de gjorde!

Tiden derefter

Efter 3 måneder skulle genoptræningen starte, og jeg søgte allerede i slutningen af december, gennem min egen læge, at komme på Montebello i marts 2008. Det blev hurtigt bevilget. I 3 uger i marts var jeg i varmen i Sydspanien, og fik alle tiders genoptræning. Det varme vejr og den megen snak man fik med de øvrige patienter var meget givtigt, så det kan varmt anbefales. En gevinst oveni var, at midterugen var i påsken. Min mand kom så ned og boede på en pension 5 min. fra mig. Vi kunne nyde at være sammen, når der ikke var træning.

Godt et år efter operationen begyndte jeg at spille golf igen. Faktisk fik jeg at vide på Rigshospitalet, at det var alle tiders rygtræning. Så golf om sommeren sammen med lidt fitness, og så ellers kontrolleret fitness 2 gange om ugen om vinteren, så er træningen på plads. Det vigtigste ved fitness er, at INGEN øvelser må trykke rygsøjlen sammen altså ikke noget med løft. Alle øvelser skal være, så man strækker/trækker rygsøjlen. Samtidig med fitness og fysioterapi går jeg også hos en smertelæge. Han giver nogle indsprøjtninger, der lokalbedøver de muskler, som er mest sammenknuget. Carbokainen, som bliver sprøjtet ind, giver samtidig bedre blodgennemstrømning og fjerner affaldsstoffer. Det kan ifølge denne læge være nødvendigt i nogle år efter operationen.

En anden ting, som jeg har fået stor glæde af er en Tempur topmadras. Den er 7 cm tyk og den former sig fuldstændig efter kroppen, så uanset om man ligger på siden eller på ryggen, er der 100 % støtte. Den kan købes i de fleste sengeforretninger. Det skal lige siges, at den er temmelig dyr – 5.200,- kr., men for mig er pengene givet godt ud.

Så fandt jeg ud af, at når jeg var udendørs i vinterkulden, blev jeg stiv i ryggen. Formodentlig bliver titaniumstængerne og skruerne kolde, de ligger trods alt lige under huden. Jeg syede derfor en tynd ”pude” (ca. 1 cm) af isolerende materiale, som dækker ned langs rygsøjlen, og den har virkelig været effektiv.

Evaluering

Når vi tænker tilbage på hele dette forløb, må vi sande, at hvis vi ikke selv havde gjort et aktivt stykke arbejde, er jeg bange for, at vi ikke var kommet ret meget videre. Jeg har også mødt flere folk med skoliose. Især dem i min alder fortæller, at deres egen læge har oplyst, at de er blevet for gamle til operation, så det må de leve med. For mit eget vedkommende er det da heller ikke min læge, der har ”skubbet på” med at få gennemført operationen. Også efter at jeg var indstillet til operation, gik der lang tid mellem de forskellige undersøgelser, og jeg måtte rykke mange gange. Her er hospitalets patientvejledning er rigtig god sparringspartner.

I februar 2010 var min mand og jeg for første gang til en Rygcafé aften. Det var en rigtig god oplevelse, og jeg kan varmt anbefale at møde frem. Det er en hyggelig, afslappet aften, hvor man udveksler synspunkter, indhenter erfaringer og gode råd hos hinanden.

Hele forløbet har været langt og sejt, og er det stadig, men jeg har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg blev opereret. Jeg har en dejlig tryg fornemmelse i ryggen. Man mærker hele tiden sin ryg, men jeg ved, det er fordi, den er under ”ombygning”!!

Skulle nogen have spørgsmål er de velkomne til at kontakte mig på mail: henriksen-brondby@privat.dk.

Inger Henriksen, Brøndby


Dette notat er skrevet den 3. februar 2012:

Det skal lige siges, at siden ovennævnte artikel blev skrevet, har jeg gennemgået yderligere to operationer. Én den 2.december 2010 og så en den 4. januar 2012. Baggrunden for disse operationer vil jeg skrive om i Rygsøjlen i løbet af 2012.

Som nyopereret kan jeg sige, at jeg efter omstændighederne har det godt, og har på intet tidspunkt fortrudt, at jeg har gennemgået disse operationer.

Publiceret 09. februar 2012 af Inger Henriksen.






Dansk Skoliose Forening • dsf@skoliose.dk • Tlf. 22 28 59 92