BOSTON KORSET

Boston skoliose korset
 

Boston korsettet blev udviklet i Boston i USA af M.E. "Bill" Miller i 1970.
Behandling med Boston korset er en konservativ behandling, hvilket vil sige, at der ikke skal operation til i første omgang. Hvorvidt der skal eller ikke skal behandles med et Boston korset, er en lægelig vurdering. Som oftest behandles en skoliose ikke, hvis den er under 25 grader. Er skoliosen over 25 grader, behandles den med et skoliosekorset. Boston korset bruges ofte ved ikke adolescente idiopatiske skolioser.
En skoliose kan både være s-formet og c-formet. Fælles for skolioser er, at de ofte roterer. Rotationen ses ved at den ene side af ryggen buler mere ud, når personen står foroverbøjet.
Et Boston korset er lavet i et hårdt termoplastisk materiale med en blød indvendig polstring. Korsettet lukkes på ryggen med velcrostropper. Da korsettet lukkes på ryggen, tages det lettest på stående. Boston korsettet er beregnet til at bruge 23 timer i døgnet, hvorfor det er lavet, så man kan sove, sidde, stå og gå med korsettet.
Korsettet kan fremstilles ud fra nogle specifikke mål, hvorefter målene sendes til USA, og korsettet produceres. Et sådan korset kan dog også fremstilles ud fra en gipsafstøbning. Alle måltagninger foretages ved en bandagist. Korsettet skal tilpasses individuelt, så der opnås størst mulig komfort ved brug af korsettet.
Et Boston korset laves for at korrigere skoliosen mest muligt, og for at undgå at skoliosen udvikler sig i negativ retning og dermed undgå eller udskyde operation. Det er dog ikke altid muligt at undgå operation, da skoliosen i nogle tilfælde forværres, selvom korsettet bruges korrekt.
Et Bostonkorset bruges i 23 timer i døgnet. Et Boston korset bruges i den periode fra skoliosen opdages, til væksten er slut.

Skrevet af
Aut. Bandagist
Stine Hansen




Dansk Skoliose Forening • dsf@skoliose.dk • Tlf. 22 28 59 92