UNG WEEKEND 2010

For anden gang i DSF's historie har vi afholdt en fantastisk Ung Weekend på Skærgårdens Højskole i Midtjylland. Der var 23 medlemmer tilmeldt mellem 11-16 år, og jeg vil starte med at sige tak til jer alle for at være med til at gøre arrangementet til en succes. Magen til skønne unger skal man lede længe efter (smiley).

Formålet med denne weekend var at give de unge DSF medlemmer mulighed for at mødes med ligestillede og dermed udveksle de specielle erfaringer, som de hver især har med Skoliose på godt og ondt.

Et andet vigtigt formål var at vise de unge, at man kan motionere og have det sjovt på trods af en ryg, der driller. Dette blev gjort gennem sjov og ballade (fx udflugten til Baboon City), boldtræning til morgengymnastik og introduktion til Zumba dans.

Alle deltagerne har fået en stor træningsbold med hjem, som vi håber på vil motivere dem til at forsætte træningen derhjemme. Det kan nemlig ikke siges ofte nok, hvor vigtigt det er at holde kroppen stærk, når man har en Skoliose at 'slæbe rundt på'. Så husk nu at få den bold pustet op igen derhjemme!!!

Træningsboldene er sponsoreret af Bano.dk, som er et VVS firma ejet af Morten Sørensen. DSF takker Morten, som var så sød at give deltagerne denne gave, som selvfølgelig vil blive brugt flittigt! T-shirts blev sponsoreret af Inter Sport i Aalborg, og vi takker Kent for at give deltagerne mulighed for at se smarte ud, mens de svedte….

Selvfølgelig også en tak til forældrene – både for kagebagning og fordi i overlod jeres børn i DSF's varetægt et par dage.

af Christina Skoda

Skoliosecampen

Til at starte med vil jeg sige, at camp´en gik langt ud over mine forventninger. Jeg blev positivt overrasket. Ikke mindst fordi alle var så søde og glade hele tiden, men fordi det var rart at møde nogle, der vidste, hvad man går igennem. Man fik en større indsigt i, hvad der er muligt med ryggen, men man så også de store forskelle på hver af vores situationer. Det var også rart at fortælle om ens egen situation i håb om, at det ville kunne hjælpe de andre, på en eller anden måde. Jeg fik meget ud af at høre om de andres situationer, såvel som deres måder at tackle dem på.
Der er også mange, der er pinligt berørte over deres rygge, korset, pukler osv. så jeg tror, det var rart for dem at være sammen med andre, som havde det på samme måde. Det gav nærmest en slags “tryghed”.

Men ud over, at vi fik talt om vores rygge, havde vi det rigtig hyggeligt! Det er ikke til at beskrive den åbenhed og varme, man blev mødt med. Det var som om, man havde kendt hinanden i meget lang tid. Normalt når piger er sammen, bliver det lidt sådan, at man udvælger sig nogle at være sammen med, og så kan de andre ikke være med. Sådan var det overhovedet ikke! Alle var sammen med alle, og alle grinte med alle. Det gjorde det også nemmere at blive gode venner.

Jeg fik mange nye venner, og det er jeg sikker på, at de andre også fik. Faktisk første gang jeg hilste på dem, troede jeg havde set dem alle sammen før. Og til min overraskelse havde de andre det på præcis samme måde.

De voksne var også søde. De var ikke ligesom sådan nogle gamle gubber, der sidder og surmuler hele tiden. De var lige så glade og åbne som alle os “børn” var. Og hvis man havde behov for at tale om ryggen med nogle, så var de der. De var en stor støtte, og man kunne “mærke” deres forståelse og medfølelse hele tiden.

Turen til Baboon city var også virkelig god. Det var det ideelle sted at tage hen med Skoliosepiger, da der var mange forskellige ting, man kunne prøve. Så hvis ryggen ikke kunne det ene, så kunne den det andet

Jeg kunne være blevet på camp´en i mange uger. Stedet, hvor DSF havde valgt at holde weekenden, var meget “harmonisk”, forstået på den måde, at der var fredeligt, men ikke kedeligt. Og det blev selvfølgelig meget mere harmonisk med det glade personale på ´Skærgården højskole´.

Så cocktailen lyder; Glade børn, glade voksne, venligt personale, god mad, gode oplevelser og en hel weekend. Jeg syntes, at det er en fantastisk sammenblanding, og jeg er sikker på, at de andre piger er enige.

Den sidste dag, da alle begyndte at tage hjem, var jeg lige ved at græde. Det var så trist, at vi først ville have mulighed for at se hinanden igen om 2 år. Efter min mening kunne man holde en camp en gang om måneden, og jeg ville komme til hver eneste. Såååå, hold jer klar ved computerne, for ellers har vi reserveret alle pladserne på næste camp!

af Maria Voss Skotner 14 år




Dansk Skoliose Forening • dsf@skoliose.dk • Tlf. 22 28 59 92