Behandlingsmuligheder

Som forening for skolioseramte formidler vi udelukkende råd og vejledning om behandlinger og træningsmuligheder, hvor vi med sikkerhed kan verificere, at der ligger videnskabelig forskning og evidens bag. Vi gør opmærksom på, at det som oftest er individuelt, hvilken behandling, der gavner den enkelte person bedst muligt.

Skoliose er ofte forbundet med smerter og muskelspændinger, men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem sværhedsgraden af din skoliosekurve og smerteniveauet. En mild skoliose kan give stærke smerter, hvor en svær progressiv skoliose ikke nødvendigvis medfører smerter.

Hvis din skoliose giver mange muskelspændinger, og du lever med daglige kroniske smerter, er det vigtigt, at du søger behandling.

Mulighederne for alternativ behandling kan være:

  • Manuel behandling
  • Mindfulness og psykologisk terapi
  • Smertestillende medicin

Smerter & Muskelspændinger

Smerter og muskelspændinger er komplekse og opleves individuelt, fordi hver person og skoliose er unik.

Dansk Skoliose Forening anbefaler derfor, at du får en behandlingsplan, der er tilpasset typen af din unikke krop og smerter.

Manuel behandling

Manuel behandling er en alternativ behandlingsform, hvor behandleren benytter sine hænder til at undersøge, behandle og skabe en mere optimal funktionsfrihed i kroppen.

Der findes mange forskellige former for manuel behandling, og det vil altid bero på en individuel vurdering at vælge den behandlingsform, der er den rette for dig.

Manuel behandling kan bestå af:

  • Mobilisering (bevægelse af dine led, fascie og væv for at opnå bedre bevægelighed og kommunikation via nervesystemet)
  • Muskelmanipulation (løsne muskelspændinger og led)
  • Udspænding af muskler, sener og væv

Når du har skoliose, kan manuel behandling lindre dine muskelspændinger og smerter. Du skal dog være opmærksom på, at de forskellige behandlingsmuligheder ikke vil være i stand til at korrigere din skoliose.

Formålet med manuel behandling er bl.a. at:

  • gendanne mobilitet i dine led
  • reducere dine muskelspændinger for at opnå bedre bevægelsesfrihed
  • reducere dine smerter.
q

Manuel behandling kan IKKE korrigere skoliose

Manuel behandling kan lindre smerter og spændinger hos personer med akutte og kroniske smerter.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at manuel behandling ikke vil være i stand til at korrigere din skoliose.

Mindfulness og psykologisk terapi

Dit sind påvirker din krop – og kroppens tilstand påvirker dit sind
Har du smerter, så sender din krop automatisk signaler via dit nervesystem op til hjernen igennem rygmarvskanalen, som påvirker dit sind. Omvendt påvirker det dine smerter, når du har det psykisk svært.

Din krop er dig – og du er din krop
Skoliose giver ofte smerter, og det er derfor ekstra vigtigt, at du forsøger at lærer at lytte til kroppens signaler, symptomer og dine følelser. Det er ofte lettere sagt end gjort, når man har skoliose. Dette skyldes, at signalerne til og fra hjernen ikke registreres korrekt.
Du har måske oplevet, at din behandler eller træner beder dig holdningskorrigere en bevægelse, hvorefter du føler, at du står endnu mere skævt. Årsagen hertil skal dels findes i, at hjernen fejltolker signalet og tror, at du står lige, når du står skævt – og tilsvarende fejlregistrerer hjernen signalet og oplever, at du står skævt, når du forsøger at holdningskorrigere og stå lige. Din hjerne skal derfor trænes til at lære at afkode og forstå dine nye asymmetriske holdningskorrigerende bevægelser.

Hvis du har svært ved at mærke din kropssignaler, eller du overhører signalerne pga. travlhed i hverdagen, så “råber” kroppen bare højere i form af diffuse symptomer, smerter, hovedpine, migræne, hjertebanken eller stress. Det er alt sammen signaler, kroppen sender for at fortælle dig, at du skal stoppe op og lytte til din krop.

 

Stop og lyt til din krop

Med mindfulness og psykologisk terapi kan din behandler:

  • lære dig at afkode dine kropssignaler
  • lære dig hvornår du bør stoppe og lytte til din krops signaler
  • give dig redskaber til at reagere i god tid og handle bedre på kroppens signaler
  • give dig redskaber til at kontrollere, styre og navigere uden om uhensigtsmæssige situationer for din krop og dit sind.

Det er din skoliose-krop

Det er din krop din skoliose og du er den person, der kender din krop bedst. Det kan være hård træning at lære at forstå kroppens signaler. Hvis du har mistanke om, at din rygsøjle kurver eller ser skæv ud, så bed dine forældre, en ven/veninde eller en fortrolig voksen undersøge din rygsøjle.

Det er helt normalt, hvis du, som teenager, ikke har lyst til at vise din bare overkrop frem – specielt hvis den ser anderledes ud. Men, bed om at få tjekket din ryg alligevel, så din skoliose ikke forværres, fordi du ikke fik sat ord på.

Det er vigtigt at turde tale om skoliose

Det kan være en kæmpe omvæltning for både børn og teenagere – og ikke mindst for forældrene at få diagnosen skoliose. Selvom rygspecialisten gennemgår og forklarer diagnosen grundigt, kan det være overvældende pludseligt at skulle forholde sig til et liv med skoliose. Det kan også være svært at huske alle informationer hos lægen eller rygspecialisten, så spørg om du må optage samtalen.

Eksempler på spørgsmål om skoliose

  • Hvad er skoliose – og hvad forårsager skoliose?
  • Hvem får typisk skoliose – og er det arveligt?
  • Hvad er de almindelige symptomer?
  • Hvad er den rette behandling?
  • Hvad stiller jeg op for at hjælpe mit barn?
  • Hvorfor har jeg/mit barn fået skoliose?
  • Hvordan behandler man skoliose?
  • Kan man forhindre skoliose?
  • Kan man undgå en skolioseoperation vha. træning?
  • Ændrer tilstanden sig med alderen?
  • Er andre sundhedsmæssige problemer forbundet med skoliose?

 

Skoliose kan påvirke dig psykisk

Uanset alder og køn, så kan det tage tid at acceptere det nye liv med skoliose. Dels på grund af smerterne og kroppen, der ser anderledes ud med skævhed og pukkel. Et handicap som skoliose kan sagtens påvirke dit kropsbillede og identitetsfølelsen, når du står midt i puberteten. Og det er helt fuldstændigt forståeligt, hvis du frygter, at din krop udvikler sig unormalt.

Der sker mange hormonelle forandringer med kroppen i puberteten og i vækstspurten, og som ungt menneske står man ofte midt i en sårbar udvikling. Derfor kan skoliose være forbundet med følelsen af angst, frygt og tilbagetrækning. Følelserne forbedres som oftest med tiden, når du har lært at forstå og forholde dig til livet med din skoliose. Nogle kan have svært ved at acceptere deres skæve ryg og er ikke tilfredse med deres asymmetriske udseende. Det kan i værste fald resultere i, at man kommer til at isolere dig.

Hvis dit barn eller teenager viser tegn på mistrivsel, så bør du overveje at søge hjælp hos egen læge eller psykolog.

Skoliose er ikke et tabu

Det er helt almindeligt at føle sig anderledes, når man er barn og teenager med skoliose. For at du ikke skal gå alene med dine følelser og spørgsmål, så find en eller flere personer, du kan være fortrolig med og trygt kan fortælle om dine tanker, følelser og personlige problemer.

Selvom det kan være svært at tale om skoliose, smerter og handicap, så opfordrer Dansk Skoliose Forening alle til at være åbne og italesætte de udfordringer og smerter, der ofte følger med at have skoliose.

Skoliose påvirker både fysisk og psykisk

Skoliose påvirker formen på din ryg, dine ribben, skuldre og hofter i så høj grad, at disse ændringer påvirker dit udseende. Det kan i lige så høj grad påvirke din identitetsfølelse, selvværd og selvtillid.

Jo større din skoliose er, desto mere synligt handicap vil du have, og det kan forårsage et negativt kropsbillede. Et negativt kropsbillede og lavt selvværd skyldes dog ikke nødvendigvis altid størrelsen på skoliosekurven. Du kan sagtens have en mindre skoliosekurve, som påvirker dit kropsbillede og selvværd negativt. Dette kan eksempelvis komme til udtryk ved, at du ikke længere har lyst til at vise din bare krop, gå i badedragt eller tanktop og foretrækker løsthængende tøj frem for tætsiddende tøj. Det modsatte kan lige såvel være tilfældet, hvor en stor skoliosekurve ikke giver nævneværdige problemer.

 

Smertestillende medicin

Der findes forskellige former for smertemedicin, hvoraf de fleste er receptpligtige. Den receptpligtige medicin udskrives af egen læge eller speciallæge. Valget af lægemiddel og dosis afgøres på baggrund af de smerter, du har.

Smertemedicin omfatter:

  • Svage smertestillende midler (eks: panodil, pinex og paracetamol)
  • Stærke smertestillende og betændelseshæmmende NSAID-midler (eks: ibuprofen og kodein)
  • Hurtigtvirkende betændelsesdæmpende midler (binyrebarkhormon)
  • Langtidsvirkende stærk medicin (eks. depottabletter og plaster)
  • Magistrelt fremstillet smertestillende medicin (eks. medicinsk cannabis i form af CBD og THC).

Hvis du har smerter og er nødt til at tage smertestillende medicin, er det vigtigt, at du følger lægens eller specialistens anvisninger. For at lægen/specialisten kan anvise den rette dosis til dig, anbefaler Dansk Skoliose Forening, at du nøje beskriver dit smertenivau, typen af smerter og smertemønstret.

Generelt anbefaler man, at smertemedicin tages i en passende dosis fordelt hen over døgnet. Så kan du holde smerterne nede og stabile. Venter du med at tage smertemedicinen, til det er stærkt nødvendigt, fordi dit smerteniveauet er blevet for højt, så får du svært ved at holde dit smerteniveau stabilt. Tal med egen læge eller din specialist, så du kan få den rette smertestillende medicin og dosis.