Arrangementer

Vi har arrangementer løbende hen over året. 

Rygcafe:

Holdes som regel forår og efterår.

Rygcaféen er for alle med Skoliose, Scheuermann eller Spondylolistese og deres pårørende.
Vi begynder med ‘rundt om bordet’, hvor alle kort præsenterer deres ‘historie’. Herefter er der åben dialog, hvor vi efter behov vil dele deltagerne op i mindre grupper alt efter hvilke emner, der ønskes diskuteret. 
Foreningen serverer kaffe og kage.

Vejle den 20.3 kl. 13.30-16. 
Odense
den 26.3 kl. 14-16.
Aarhus
den 3.4. kl. 13-15.

Planlægning på vej i Aalborg, Skive, og Vanløse.

Konference og generalforsamling:

Afholdes 1 gang årligt, næste gang 11. juni 2022. 

Teenweekend for unge 12-18 år:

Vi oplever, at det er i denne aldersgruppe rigtig mange for konstateret ryglidelsen skoliose eller scheuermann. I teenage-årene sker der i forvejen mange forandringer i de fleste unges liv, hvorfor en diagnose som Skoliose og Scheuermann kan betyde en rigtig stor omvæltning og kan påvirke det unge menneske både fysisk og psykisk.

Ungweekend:

Dansk Skoliose Forening inviterer til årets Ungweekend for vores medlemmer i alderen 19-30 år. Formålet med arrangementet er at hygge sig med andre unge ligesindede. Weekenden finder som regel sted i et sommerhus på Fyn.  
Medlemmer af bestyrelsen vil tage imod deltagerene på ankomstdagen og herefter løbende kigge forbi sommerhuset i løbet af weekenden. Vi gør opmærksom på at der er begrænset antal pladser. Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Familieweekend

Afholdes næste gang 2022.

Voksendag

Afholdes næste gang 2023. 

Dansk Skoliose Forening inviterer til Voksen dag for vores voksne medlemmer. Det er typisk medlemmer på 40+, der deltager, men yngre medlemmer er selvfølgelig også velkomne.

Formålet med dagener at skabe fælleskab med andre, der er i samme båd som en selv. Det finder vi utrolig gavnligt i forhold til at få svar på eventuelle spørgsmål man må have og for at lære af hinandens erfaringer med skoliose og/eller Schuermann. 

Dagen består bl.a. af åbne dialoger om hinandens situationer, erfaringsudvekslinger og dejlige gåture i den skønne natur, hvor snakkene kan udfolde sig.