Familie Weekend 2022     TILMELD HER

Fredag den 23.9. kl. 17.00 til søndag 25. kl. 13.00.

Dansk Skoliose Forening inviterer til den anden Familie Weekend for vores yngste medlemmer i aldersgruppen 0 til 12 år.

Formålet med arrangementet er, at børnene hygger sig med andre ligesindede trods en ryg, der nogen gange driller, samt at vi forældre får mulighed for at dele erfaringer omkring skoliose.

Weekenden finder sted den 23.-25. september 2022 på Bøsøre Camping på Fyn. Indkvartering er i hytter med toilet/bad.

Antal pladser: 7 hytter (max. 6 personer i hver hytte) efter først til mølle-princippet.

Tilmeldingsfrist: 26. juni 2022.
Yderligere information og program for weekenden vil blive tilsendt efter tilmeldingsfristen.

Pris: Arrangementet har en egenbetaling på 275 kr. pr. voksen og 200 kr. pr. barn inkl. 2 overnatninger, fælles aftensmad fredag, frokost og aftensmad lørdag.
NB! Hver familie medbringer selv morgenmad

Bøsøre Camping ligger i Hesselager. Der er både badeland og legepladser, så der er rig mulighed for, at ungerne kan hygge sig.

Læs mere om campingpladsen.

Vi glæder os til at se jer.