Referat af vores Rygcafe d.20 november 2021 i Vanløse/Sjælland. 
 
Der var tilmeldt 11 men vi blev desværre kun 5 med mig selv, pga. sygdom og udeblivelse. 
 
Der var en positiv stemning og de søde piger/damer der mødte op, var meget glade for at vi endelig kunne afholde Rygcafe her på Sjælland. De kom både fra Sydsjælland, Nordsjælland og Københavns omegn. 
 
Der var en positiv ung pige på 17 år som fortalte om hendes vellykkede operation 
Hun gik også til Yoga for Skoliose i Lyngby, som hun var meget glad for. 
 
Der var også en ung dame, som havde en datter på 13 år, som var ny med Skoliose. 
Hun gik med natkorset. Moren var glad for at kunne  få råd og vejledning omkring Skoliose.
 
Der var en anden dame, som ikke var opereret for Skoliose, men havde 2 børn, der også var opereret for Skoliose. Hendes datter havde blandet andet holdt foredrag til Konference i Dansk Skolioseforening for nogle år siden.
Moren fortalte at datteren var en meget frisk pige, der ikke var bange for at holde foredrag for mange mennesker. 
 
Der var også en meget frisk dame på 62 år, som var blevet opereret for Skoliose. 
Hun kunne desværre ikke gå så langt, men havde det rigtig godt med at cykle.
Hun gik også til styrketræning.
 
Vi blev alle enige om, at der var meget vigtigt at træne sin ryg hele livet, når vi har Skoliose. 
 
Vi håber at vi stadigvæk kan holde Rygcafe her på Sjælland I fremtiden.
 
Skrevet af 
Pia Nikolajsen 
Værtinde på Rygcafe Sjælland