Schroth Best Practice

Hos specialuddannede fysioterapeuter kan du få vejledning i Schroth Best Practice. Det er en træningsform, som bliver lavet nøjagtig til dig, med netop den type skævhed du har. De laver træningen ud fra dit røntgenbillede, samt en undersøgelse, de selv laver af dig. Du vil der få træningsøvelser og vejledning i hverdags-holdningsændringer. Måske skal du sidde lidt anderledes, stå mere på det ene ben end det andet, tænke på hvordan du kan ændre små ting, som kan gøre en stor forskel for din ryg og dermed måske også for dine smerter.

Med en henvisning fra din praktiserende læge er der delvis egenbetaling, hvis fysioterapeuten har indgået aftale med det offeligelige om det (hvis fysioterapeuten har et ydernummer, der berettiger til dette).

Nogle skoliosepatienter vil være berettiget til vederlagsfri holdtræning. Hvis det er tilfældet, er holdtræningen gratis.

Oversigt over Schroth best pratice behandlere i Danmark.