Dansk Skoliose Forening har til formål at støtte og rådgive patienter samt pårørende med skoliose (skæv ryg), Morbus Scheuermann (krum ryg) og spondylolistese (fremadglidning af en hvirvel).
Vi har skoliosen som fællesnævner – og videndeler herom
I Dansk Skoliose Forening samler vi vores medlemmer til værdifuld erfaringsudveksling og netværk til vores mange årlige arrangementer. Som medlem får du råd og vejledning om livet med skoliose og Morbus Scheuermann via vores online nyhedsbrev, Rygsøjlen. Her vil du modtage den nyeste viden om behandling og forskning indenfor skoliose samt medlemmernes personlige beretninger.
Med dit medlemskab i Dansk Skoliose Forening støtter du foreningens arbejde, og sørger for at vi fortsat kan hjælpe skolioseramte med råd og vejledning.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i foreningen!